Artikler

 

Aabybro Brandvæsen Artikler.

 

Artiklerne er venligst udlånt af Nordjyske, 112 Nord og Alarm112danmark

Navn: 17/1 2015 kl. 21:59 Stjålet bil udbrændte nær Aabybro.

 

En stjålet bil blev lørdag aften brændt af på Søndre Rønvej mellem Aabybro og Gjøl.

Ved brandvæsnet ankomst var bilen stort set udbrændt.

Det var en forbipasserende der opdagede branden og fik tilkaldt brandvæsnet.

13/1 2015 kl. 14:24 To biler kørte sammen i Aabybro.

 

Tirsdag eftermiddag kørte to biler sammen i krydset Knøsgårdvej / Torngårdsvej i Aabybro.

Uheldet skete da den ene bilist ikke overhold sin ubetinget vigepligt, og kørte ud foran en anden bil.

Brandvæsnet fra Aabybro klippede dørende af den ene bil for at få bilisten skånsomt ud.

Begge bilister blev kørt på Aalborg sygehus, og bilerne kommer ikke ud at køre mere.

Ild i kæmpe spagnumstak

NØRHALNE: En spagnumstak på i størrelsesorden 75 gange 30 meter brød i løbet af natten i brand.

Stakken tilhører Pindstrup Mosebrug og ligger på en mark ved Ringvejen nær Holtebakkevej ved Nørhalne.

Alarmen kom kort efter klokken 7.30 tirsdag morgen den 7/10-14

 

Alarmen lød på ild i spagnumdyngen, og mosebrugets eget brandberedskab var allerede i gang med slukningen, da vi ankom. Branden er tilsyneladende opstået ved selvantændelse på grund af varmegæring, som foregår i de store spagnumstakke, og ilden havde på grund af den kraftige vind spredt sig til et større område, forklarer indsatsleder Claus Hermansen, Beredskab Jammerbugt.

 

Stakken skal vendes

 

Ilden var primært i overfladen, og ni brandfolk fra stationen i Aabybro samt en ekstra indkaldt tankvogn til vand var i tæt samarbejde med mosebrugets egne brandfolk på opgaven med at forhindre branden i at sprede sig og i løbet af formiddagen fik de slukket ilden.

 

Vi kunne tage fra stedet klokken 12.30. Mosebrugets folk holder opsyn med stakken til minimum onsdag morgen, og de har selv udstyr til at håndtere det, siger Claus Hermansen.

 

26/7 2014 kl. 02:43 Mindre brand i Aabybro

 

Natten til Lørdag udbrød der brand i en garage på Mortensgade i Aabybro. En nabo opdagede branden og fik alarmeret brandvæsnet fra station Aabybro som var hurtig fremme. Brandvæsenet fik hurtigt en bil ud af den brændende garage, inden den tog voldsomt skade.

 

 

31/05-2014 Lastbil med hænger på 50 tons kørte i grøften, Aabybro

 

Lørdag formiddag kørte et lastvognstog i grøften på Brogårdsvej ved Aabybro.

Chaufføren kom af ukendte årsager ud i grøften, og det store vogntogn på godt 50 tons lagde sig om på siden.

Chaufføren kunne selv kravle ud af lastbilen, men slap fra ulykken med hudafskrapninger og mindre knubs.

Indsatslederen fra Beredskab Jammerbugt kom tilfældigt forbi og det var ham der slog alarm.

Aabybro brandvæsen blev rekvireret ved godt 9 tiden da der var en større oprydningsarbejde.

SOS Dansk Autohjælp fra Aalborg fik sammen med SOS Dansk Autohjælp Hjørring hevet begge op.

Klokken 12:00 blev vejen lukket af og godt 4 timer senere kunne de igen åbne Brogaardsvej for trafik.

 

20/5 2014 kl. 2:57 Staldbygning nedbrændte i Ryaa.

 

Natten til tirsdag blev Beredskab Jammerbugt kaldt til gårdbrand på Gl. Vedstedvej i Ryaa.

En stald med heste stod i flammer, og selv om brandvæsnet fra Aabybro var hurtigt fremme kunne de de ikke forhindre at stalden udbrændte.

En hest mistede livet i branden og en anden hest fik røgforgiftning, Beredskabet fra Thisted kom med en kranvogn og fik ståltaget pillet af bygningen, så brandfolkene kunne komme ind og efter slukke brandstedet.

Hvordan branden er opstået er uvis, men under efter slukningen blev en kanin fundet i live, og den havde det godt

 

07/04-2014 500 halmballer gik tabt ved brand, Vadum

 

Mandag eftermiddag opstod der brand i mere end 500 halmballer på en gård i Vadum 10 km fra Aalborg.

Beredskabscenter Aalborg fik meldingen klokken 14.23 og blot 12 minutter senere blev Beredskabet i Aabybro kaldt til assistance med en tankvogn.

I alt var der 3 tankvogne og en sprøjte samt indsatsleder og politi.

Branden er formentlig opstået fra en såkaldt halmsnitter.

Branden kom dog hurtigt under kontrol, og ingen af køerne i stalden ved siden fik røg da vindretningen var væk fra stalden.

Ved 20 tiden mandag aften var en crashtender fra flyvestation Aalborg med til slukke det sidste af branden.

 

19/02-2014 Stuehus udbrændte på gammel gård, Birkelse

 

Onsdag eftermiddag udbrændte et stuehus på en 3 længet gård på Fristrup Kærvej ved Birkelse.

Aabybro Brandvæsen fik meldingen klokken 16 og da de var fremme få minutter senere var stuehuset overtændt.

Der blev derfor sendt tankvogns assistance fra Falck i Brovst.

Manden som har bopæl på adressen var ikke hjemme da branden opstod.

Stuehuset stod ikke til at redde, så brandfolkene koncentrerede sig om ikke at få ilden til at sprede sig.

Det var naboer til gården som opdagede branden og fik slået alarm.

Slukningen var klokken 21.30 endnu ikke overstået og en kran fra Beredskabsstyrelsen i Thisted var kommet til stedet.

 

5/2 2014 Brandvæsenet kaldt ud til den samme adresse to gange indenfor fem timer.

 

Beredskab Jammerbugt blev lidt efter middag, for anden gang kaldt ud til brand på samme adresse på Industrivej i Aabybro.

Da de ankom til stedet viste det sig at røgudviklingen kom fra nogle ledninger der var brændt over ved en ventilator på taget og som derfor gav en brændt lugt i bygningen.